At se det væsentlige
skabe sammenhæng
give det form

Transformation er den gennemgående drivkraft.

At skabe klarhed i det komplekse og give det væsentlige form, så det ses, mærkes og huskes.

Jeg hedder Mille Fine Bjerre og står bag Fine & More Studio.

Jeg har arbejdet med design, kommunikation og udvikling i mere end 20 år og har en uddannelse i forandringsledelse. Mit arbejde bevæger sig i dag i krydsfeltet mellem rum, identitet, fortælling og forandring.

Jeg begynder med at se, lytte og undersøge. Hvilke kvaliteter findes allerede? Hvad ligger mellem linjerne? Og hvordan kan behov, idéer og muligheder samles i en ny og meningsfuld helhed?

Med erfaring inden for design, strategi, storytelling og visuel kommunikation omsætter jeg indsigter til noget, der kan ses, mærkes og opleves.

Æstetikken er en aktiv del af mit arbejde. Farver, materialer, lys, proportioner, billeder og ord er med til at skabe karakter, stemning og sammenhæng. Jeg har et særligt blik for det skæve, det smukke og det eksisterende – og for de muligheder, der opstår, når noget velkendt bliver set på ny.

Jeg arbejder på tværs af fagligheder og samler forskellige perspektiver i en fælles retning. Det gælder i mødet mellem arkitektur, design, kommunikation og de mennesker, der skal bruge og leve med resultatet.

Med respekt for det, der allerede har værdi. Og med nysgerrighed på det, der endnu ikke har fundet sin form.

1 / 1 < >