BoyeSkammelsen - Ny visuel identitet mm

BoyeSkammelsen er specialister i strategisk byplanlægning og udvikling af byprojekter. 

BoyeSkammelsen leder processer, samler interessenter, tegner planer og udvikler visuelle scenarier. De har en arkitektonisk og byplanfaglig baggrund og en helhedsorienteret tilgang. Indsigt i sociale og økonomiske strukturer er en forudsætning for at kunne skabe rumlig og bymæssig kvalitet.

Mille Fine Bjerre fra Fine & More Studio har designet ny visuel identitet, samt skitseoplæg til website til BoyeSkammelsen A/S

UDTALELSE FRA KUNDEN OM FINE & MORE STUDIO:

"Mille er et dejligt, smilende menneske, som det er rart at være sammen med! Og det er faktisk rigtig vigtigt, også i en sådan sammenhæng.

Vi startede med at bestille 2 timers 1:1 rådgivning, hvorefter vi gik videre med selve den overordnede visuelle identitet til vores virksomhed. Vi har hele vejen igennem følt os trygge i den professionelle vejledning. Vi oplever, at Mille's kernekompetence er de klassiske grafikfærdigheder og udvikling af netop visuel identitet. Hele hendes klassiske tilgang til logo, skrifttyper, brevpapir med videre er top gode. Vi har indtryk af, at hun har hjertet med, når hun arbejder med visuel kommunikation.

Det, vi er allermest glade og trygge ved, er vores nye navnetræk. Det er pokkers vigtigt, da det er fundamentet for al vores fremtidige pr-materiale."

Trine Skammelsen
Partner i BoyeSkammelsen