Rune Lünell & Co - Visuel identitet, website
Sort på hvidt.
Hvidt på sort.
Prikkerne over ü’et.
Dette blev udgangspunkt for Rune Lünells nye visuelle identitet.
¨ blev vendt om, så det fremstår som kolon for budskaberne i Runes tekster.
Visitkort er sorte med hvid tekst og : er stanset som 2 huller.
Mille Fine Bjerre har designet en hjemmeside, som tekstforfatteren selv kan opdatere.
Hun går i dialog og flytter virksomheder med mild,
men bestemt hånd
"I mere end 15 år har jeg skabt film, tekst og kreative strategier til markedsføringen af små og store virksomheder. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at man som virksomhed kan genkende sit brand, når det møder forbrugerne ude i markedet. Men jeg ved også, at der kan være stor forskel på, hvordan en virksomhed oplever sit eget brand, og hvordan kunderne oplever virksomhedens brand. Det kræver mod og åbenhed at flytte sig, så den visuelle identitet rammer præcist i krydsfeltet mellem målgruppen, virksomheden og brandet. Belønningen er til gengæld synlighed og særpræg, der giver succes. Det mod og den åbenhed er Mille fænomenalt dygtig til at skabe hos sine kunder. Hun skaber tillid, så man tør give slip. Hun går i dialog og flytter virksomheder med mild, men bestemt hånd. Det ved jeg fra opgaver, jeg har løst sammen med Mille. Og jeg ved det fra designprocessen, da hun skabte min egen visuelle identitet og interaktionsdesignet på min hjemmeside. Jeg overgav mig til processen og blev rigtig glad for resultatet."
Rune Lünell
Lünell & Co, Film & kreative strategier